Asperup-Roerslev Lokaludvalg er nedsat af Middelfart
Byråd i henhold til styrelseslovens §65d.
Selvom lokaludvalget formelt set er nedsat af Middelfart Byråd, er der
ingen partipolitiske interesser forbundet med valg af medlemmer til lokaludvalget.
Lokaludvalgets medlemmer er valgt blandt folk som gerne vil gøre en forskel
for Asperup og Roerslev sogne.
Lokaludvalgets vedtægter findes her.
Lokaludvalget blev stiftet 11/3-08 og består af 7 medlemmer og 2 suppleanter,
se hvem her.
Lokaludvalget kan af egen drift eller på opfordring
fra borgere i området tage forskellige sager op overfor byrådet
eller igangsætte initiativer, som gør vores lokalområde mere
attraktivt eller på anden måde skaber bedre forhold for beboerne.
Som eksempel på et initiativ, som er startet på baggrund af borgerhenvendelser,
kan legepladsen i Båring
nævnes. Lokaludvalget modtog en opfordring fra en lokal borger om at arbejde
på at skabe en legeplads i Båring by. Det affødte at der
blev nedsat et legepladsudvalg, som fik startet legepladsen op.
Siden er legepladsen blevet overdraget til Båring
Legepladsforening, der nu står for den videre drift og udvikling af
legepladsen, til glæde og gavn for byens borgere.
De kriminalpræventive
møder, som blev afholdt i 2010 i Roerslev og Båring forsamlingshuse,
er et initiativ som startede på baggrund af en ide fra et af lokaludvalget
medlemmer.
Der var i slutningen af 2009 meget snak om mange indbrud i private hjem, og
det fik lokaludvalget til at overveje om vi kunne medvirke til at informere
om hvordan folk kan sikre deres hjem bedre mod indbrud.
Det kom der to meget konstruktive møder med en række "indbruds-eksperter"
ud af. Ca. 80 lokale borgere deltog i de to møder.
Lokaludvalget er høringsberettiget i alle kommunale sager med relevans for lokalområdet. Vi er således høringsberettigede i forhold til det kommunale budget, lokalplaner og forskellige politikker som ønskes vedtaget (se afgivne høringssvar her).
Asperup-Roerslev Lokaludvalg har senest d. 1/6-10 konstitueret sig med flg. opgavefordeling:
| Navn | Anden forenings-interesse | ||
| Formand | Rasmus Enemærke |
formand@asperup-roerslev.dk | Suppleant til BAMOK's bestyrelse |
| Næstformand | Ulrik Andersson Fynsvej 22 5466 Asperup |
naestformand@asperup-roerslev.dk | Formand for Båring Legepladsforening |
| Kasserer | Ole Holm Samsøvej 31 5466 Asperup |
kasserer@asperup-roerslev.dk | Kasserer i BGF |
| Sekretær | Lene Bolding Strandgyden 25 5466 Asperup |
sekretaer@asperup-roerslev.dk | |
| Medlem | Peder C. Iversen Ravnskovgyden 6 5466 Asperup |
||
| Medlem | Helge Møller Madsen Strandgyden 18 5466 Asperup |
Medlem af bestyrelsen for Båring Forsamlingshus | |
| Medlem | Søren Rasmussen Fynsvej 3 5466 Asperup |
||
| Suppleant | Ejvin Juul Mosehaven 2 5466 Asperup |
||
| Suppleant | Karin H. Pedersen Sildegravsbanken 4, I 5466 Asperup |
Kasserer for Roerslev-Blanke Forsamlingshus |
Lokaludvalget kan kontaktes ved at kontakte et eller
flere af de ovenstående medlemmer.
Alternativt kan hele lokaludvalget kontaktes ved at skrive en e-mail til: alle@asperup-roerslev.dk
Hvad kan lokaludvalget hjælpe dig med?
Det korte svar er: "Det ved vi ikke før
du har spurgt os!"
Vi kan måske hjælpe dig med at sætte et projekt i gang ligesom
med legepladsen i Båring.
Vi kan måske hjælpe dig med at skrive et brev til kommunen om noget
du synes der skal laves om eller gøres anderledes. Hvis vi synes at dit
problem er af almen interesse for borgerne i lokalområdet, kan det tænkes
at det har mere vægt overfor kommunen hvis lokaludvalget er afsender eller
medunderskriver på din henvendelse.
Vi kan ikke love dig at vi går ind i alle sager, men vi tager alle henvendelser
alvorligt, så tøv ikke med at kontakte os, fx på: alle@asperup-roerslev.dk